Imens 82 af landets kommuner tilbyder tilskud til hjemmepasning, har byrådet i Aarhus valgt ikke at prioritere tilskuddet, på trods af en stigende efterspørgsel blandt børnefamilier og dalende kvalitet i daginstitutionerne.  

Af Lisa Scheper Thunø og Hilde Agergaard Svendsen

Mie Bjerg Vittrup fra Skæring har valgt at hjemmepasse sine to børn. Hun oplevede en fraværende institutionsleder og stor udskiftning af personale, så familien var ikke længere tryg ved at aflevere deres børn i en institution. Men som familie i Aarhus har man ikke samme muligheder for at hjemmepasse, som andre steder i landet.

Dalende kvalitet i daginstitutionerne 

Familien Bjerg Vittrup er ikke de eneste med denne problematik. En national undersøgelse fra 2023 af EPINION viser, at 16 procent af danske familier har valgt at hjemmepasse deres børn, fordi de ikke længere har tillid til kvaliteten i daginstitutionerne. Og denne mistillid er ikke ubegrundet. Den nyeste kvalitetsundersøgelse lavet af VIVE afslører, at fire ud af ti stuer var af utilstrækkelig kvalitet i landets daginstitutioner for børn fra 0-2 år. Tilstandene skyldes særligt manglen på uddannet personale.  

“Det kan ikke undgås, at tilknytningen bliver påvirket af manglen på pædagoger. Daginstitutioner er stressende for barnet, og man burde derfor sørge for en god indkøring og nok personale, som barnet kan blive trygge ved,” siger Mette Miriam Sloth, der er cand.mag. i psykologi med speciale i små børns tilknytning og følelsesmæssige udvikling.  

Tilskuddet tiltrækker børnefamilier  

De seneste års stigning af familier, der hjemmepasser deres børn, skaber forandringer ude i landets kommuner. I Svendborg Kommune, der længe har tilbudt tilskud til hjemmepasning, oplever de en øget tilflytning af børnefamilier. Det samme ser man i Aalborg Kommune, hvor der har været stor interesse for deres etårige prøveperiode med tilskuddet:  

“Vi har rigtig mange, der ønsker det her tilskud. Det giver jo en større fleksibilitet for børnefamilierne i forhold til, hvordan de gerne vil prioritere,” fortæller chef for daginstitutioner i Aalborg kommune, Merete Villsen. 

For familien Bjerg Vittrup i Skæring har det manglende tilskud også haft så stor betydning for økonomien, at de overvejede at flytte:  

“Vi har overvejet at flytte til Odder, og jeg kender nogen, der er flyttet til Randers og andre, der overvejer Hornslet, fordi der er tilskud. Det er jo ikke mange penge, men det kunne alligevel dække et madbudget,” fortæller Mie, “Min mand er selvstændig og startede op, da jeg fødte vores yngste, så vi vidste ikke, hvordan det ville gå uden en fast indkomst.  

I dag har 82 af landets 98 kommuner valgt at indføre tilskud til hjemmepasning, og flere har valgt at hæve tilskudstaksten, der varierer i størrelse. For eksempel tilbyder Rudersdal Kommune 8.772 kr. i tilskud som et af landets højeste, og Viborg Kommune vil hæve deres tilskud med 2000 kr. om måneden fra januar næste år.

Nødvendigt alternativ til daginstitutionerne

Udover en øget fleksibilitet hos familierne, har hjemmepasning vist sig at have fordele for både børnenes trivsel og daginstitutioner. Både i Svendborg og Aalborg Kommune anser man tilskuddet til hjemmepasning som en midlertidig løsning på de lave normeringer og lange ventelister, der presser daginstitutionerne. Spørger man Mette Miriam Sloth, er hun heller ikke i tvivl om, hvad der er bedst for børnene:

“Jeg vil helt sikkert anbefale forældre at holde barnet hjemme så længe, de kan. Jeg har haft vanvittigt mange rådgivningssessioner med bekymrede forældre om deres børns stressede reaktioner. Det kan være angstanfald, voldsomme raserianfald eller meget voldsom adfærd ved aflevering.” 

Socialdemokraterne vil prioritere anderledes 

Det var især i 2022, at en stor del af kommunerne begyndte at give tilskud til hjemmepasning efter de kommunale budgetforhandlinger. Men et socialdemokratisk flertal i Aarhus Byråd besluttede at prioritere anderledes. Den radikale formand for Aarhus Kommunes Børn- og Ungeudvalg, Mattias Agger, anerkender de mange positive sider ved at honorere hjemmepasning: 

“Der er ingen tvivl om, at det kan hjælpe nogle af dem, der rent faktisk gerne vil benytte sig af det, og skabe nogle bedre muligheder for at få nogle ressourcestærke til kommunen, som vi jo er udfordret på.” 

Han frygter dog, at et tilskud ville medføre store negative konsekvenser for dem, der rent faktisk gør brug af daginstitutionerne:  

“Det vil blive endnu et område, hvor man risikerer, at de knap så ressourcestærke bliver ladt i stikken. Så har de ikke samme muligheder økonomisk, for eksempel ved at de ikke bare lige kan sætte den tid af til hjemmepasning.” 

Socialdemokratiske Jasmine Søgaard, der også er medlem af Børn- og Ungeudvalget, mener også, at pengene er bedre brugt på dagtilbud, der kommer alle børnefamilier til gode, og påpeger desuden, at et tilskud kan blive en udfordring for beskæftigelsen:  

“Beskæftigelsesfrekvensen er høj, og det gør, at vi mangler hænder. Så vi vil ikke bidrage til en udvikling, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere og pædagoger vælger at gå hjemme med egne børn i stedet for at bidrage til vores fælles velfærdssamfund.” 

Derudover begrunder formanden det manglende tilskud med risikoen for en økonomisk slagside i ligestillingen mellem kønnene. 

“Sidste år var over 95 procent af hjemmepasserne kvinder, og når vi allerede har et stort løngab mellem kønnene, så er det en bekymring, der er værd at have i mente.” 

Tager hårdt på ligestillingen  

Men det er ikke alene mellem kønnene, der kan opstå ulighed ved ordningen. Alt efter hvilken type job, kan det få konsekvenser for den enkeltes efterfølgende karrieremuligheder, hvis man for en periode forsvinder fra arbejdsmarkedet. For eksempel hvis man har et job, hvor man gerne vil stige i graderne:  

“Der er jo stor forskel på, om man har et ønske om at blive leder, eller om man har andre typer jobs, hvor det ikke betyder så meget,” fortæller Anette Borchorst, professor emerita i politologisk kønsforskning. 

Ifølge hende, kan hjemmepasning skabe ulighed på flere måder. Hun fremhæver blandt andet faktorerne pension og løn som udslagsgivende faktorer, der kan øge uligheden: 

“Det er noget, der viser sig på lang sigt, men ikke desto mindre bliver vigtigere, fordi man ikke kan leve af en folkepension.” 

Dog fortæller Anette Borchorst, at det ikke alene er den økonomiske ulighed mellem kønnene, der har betydning for hjemmepasning. Det berør også tilknytningen mellem far og barn: 

“Ligestilling er jo ikke kun et spørgsmål om kvinder. Det kan også påvirke fædre og børns forhold til hinanden, når kvinderne bruger så meget mere tid med børnene”.  

Da Mie sagde sit job som sygeplejerske op, var det afgørende for beslutningen, at hendes chancer på arbejdsmarkedet ikke ville blive påvirket:  

“Der er mangel på sygeplejersker, så jeg ved, at jeg kan få et arbejde, hvis det pludselig brænder på. Hvis jeg kommer tilbage til sygeplejefaget, ville jeg sagtens kunne komme tilbage og stadig have mange år til at videreuddanne mig.”  

Større fleksibilitet eller længere barsel  

Selvom kvaliteten i landets daginstitutioner i mange tilfælde ikke lever op til kvalitetskravene, skal man ikke tage fejl af de mange fordele, en daginstitution af høj kvalitet kan have for børnenes udvikling:  

“Daginstitutioner er også et rigtig godt sted, fordi man kan skabe nogle betingelser på børnenes præmisser. En høj kvalitet kan understøtte børnene i deres samvær, give plads og være et sted, hvor børn kan få lov til at være børn,” forklarer Annegrethe Ahrenkiel, leder for Center for daginstitutionsforskning og lektor i pædagogik og uddannelse.  

Desuden understreger Mette Miriam Sloth, at vi ikke kan undvære institutionerne, når begge forældre arbejder. Men for at daginstitutionerne kan løfte opgaven og højne kvaliteten, kræver det en politisk prioritering: 

“Vi skal sørge for, at der er meget bedre forhold i institutionerne, så pædagogerne ikke bliver så pressede og stressede, og der er flere hænder. Det er en økonomisk udgift, som er nødvendig, hvis små børn skal udvikle sig optimalt.”  

Begge eksperter peger derudover på alternative løsninger såsom forlænget barsel og en større fleksibilitet, hvis forældre ønsker at gå ned i tid.  

Aarhus Kommune holder dog fast i at prioritere kvaliteten i daginstitutionerne: 

“Det er ikke Socialdemokratiet i Aarhus’ holdning, at vi ønsker at gå i den retning for nuværende tidspunkt,” siger Jasmine Søgaard.  

Personligt ville formand, Mattias Agger, være åben for diskussionen om en prøveperiode med tilskud til hjemmepasning. Men da forslaget blev stemt ned ved budgetforhandlingerne i 2022, mener formanden, at det kan have lange udsigter.  

Stod det til hjemmepasser Mie Bjerg Vittrup, burde fleksibiliteten også stå øverst på kommunens prioriteringsliste. Hun ville ønske, at der ikke var forskel på forholdene for børnefamilier i kommunerne:  

“Jeg synes, det ville være dejligt, hvis familierne kunne vælge det, der er bedst for barnet og familien. Hvis kommunen lod pengene følge barnet, giver det mere tid og overskud til forældrene.”